Parterne i en overenskomst er på arbejdstagersiden en fagforening eller en sammenslutning af lønmodtagere og på arbejdsgiversiden den enkelte arbejdsgiver, en virksomhed eller en arbejdsgiverorganisation.

Den kollektive overenskomst indeholder en bred vifte af aftalte vilkår og rammer for arbejdsgiverens og lønmodtagerens rettigheder og pligter. Overenskomsterne kan indeholde regler om arbejdstidens længde og placering, lønnen, regler om evt. overarbejdsbetaling, ferie, pension og øvrige arbejdsvilkår. Der kan også være regler om f.eks. arbejdsmiljøet og regler om tvisteløsning. Overenskomsten kan være ledsaget af en række bilag og supplerende aftaler. Overenskomsten vil både indeholde selvstændige bestemmelser og bestemmelser, der også findes i hentet fra dansk lovgivning.

Til overenskomsten knytter der sig eller indgås desuden et supplerende regelsæt, herunder fx den såkaldte Hovedaftale mellem DA og LO.

Muligheder for at indgå en overenskomst

I skal som udenlandsk virksomhed være forberedt på, at de danske fagforeninger vil kontakte jer for at indgå en aftale om en overenskomst for jeres udstationerede ansatte i Danmark. I kan vælge selv at forhandle en kollektiv overenskomst med fagforeningen. Men I kan også melde jer ind i en arbejdsgiverorganisation, som kan forhandle på jeres vegne med fagforeningen.

Fagforeningers brug af faglige kampskridt

Det er et grundliggende princip i Danmark, at fagforeninger har ret til at forsøge at opnå kollektive overenskomster med arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer. Fagforeninger kan gøre brug af forskellige faglige kampskridt over for arbejdsgiveren for at få aftalt en overenskomst. Det kan I også komme til at opleve som udenlandsk arbejdsgiver med udstationerede ansatte, der arbejder i Danmark.

Reglerne om faglige kampskridt er ikke fastsat i lovgivningen, men er baseret på en mangeårig praksis fra den danske Arbejdsret. Der er i Danmark en vidtgående ret til at gå i konflikt og sympatikonflikt. Sympatikonflikt iværksættes til støtte for en igangværende konflikt. En konflikt er kun lovlig, hvis det arbejde, som fagforeningen forsøger at indgå overenskomst for, normalt hører ind under fagforeningens område. Men det er ikke et krav, at fagforeningen har egne medlemmer beskæftiget i virksomheden.

Danske faglige organisationer kan bruge arbejdskonflikter med henblik på at understøtte krav om betaling af løn i henhold til kollektiv overenskomst med en udenlandsk virksomhed, der udstationerer sine medarbejdere til Danmark. Arbejdskonflikten kan være rettet både mod den virksomhed, som man søger at indgå kollektiv aftale med eller ske i form af sympatikonflikter, der er rettet mod andre virksomheder, der leverer til den pågældende virksomhed. En arbejdskonflikt skal varsles.

Faglige kampskridt, en fagforening efter varsel kan sætte i værk:

• Strejke, hvor fagforeningen pålægger sine medlemmer at stoppe med at arbejde i den konfliktramte virksomhed
  
  
• Blokade, hvor fagforeningen pålægger sine medlemmer at undlade at tage arbejde i den konfliktramte virksomhed
  
  
• Sympatikonflikt, hvor fagforeningen eller andre fagforeninger inden for samme hovedorganisation vil støtte hovedkonflikten ved at pålægge medlemmerne at strejke eller undlade at udføre arbejde for virksomheden. eller arbejdsopgaver, der har tilknytning til virksomheden, som hovedkonflikten vedrører.

Grundlæggende kræver en lovlig hovedkonflikt, at den konfliktende fagforening har en berettiget faglig interesse i at kræve kollektiv overenskomst. Det vil sige, at det arbejde, som fagforeningen forsøger at indgå overenskomst for, normalt hører ind under fagforeningens faglige område.

Arbejdsretten foretager også en proportionalitetsvurdering af, om det mål, som søges opnået med konflikten, står i rimeligt forhold til de midler, der anvendes. 

Efter den danske udstationeringslovs § 6 a er der en række særlige betingelser, der skal være opfyldte, for at danske faglige organisationer kan bruge kollektive kampskridt over for udenlandske virksomheder, og som også beskriver grænserne for den løn og de løndele, der maksimalt kan kræves i overenskomstkravet.

Det er en betingelse for at iværksætte faglige kampskridt for at opnå en kollektiv overenskomst, at den faglige organisation forinden – over for den udenlandske arbejdsgiver – som grundlag for de vilkår i den kollektive overenskomst, som man søger at indgå med den udenlandske arbejdsgiver, har henvist til bestemmelser i de gældende kollektive overenskomster på området. Der skal være tale om landsdækkende kollektive overenskomster, som er indgået mellem de mest repræsentative lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer i Danmark.

Den udenlandske virksomhed skal selv indbringe en sag ved Arbejdsretten om det rejste overenskomstkrav er lovligt eller om hvorvidt en strejke eller blokade er lovlig.  Arbejdsretten træffer hurtigt en afgørelse om dette.

Arbejdsretten kan således tage stilling til både berettigelsen af brugen af sympatikonflikter og de enkelte dele af overenskomstkravet, herunder om grænser for løndele og fx ferie og pension.

En virksomhed som berøres af sympatikonflikten kan ligeledes få berettigelsen af den varslede sympatikonflikt for Arbejdsretten.

En virksomhed kan også henvende sig til en dansk arbejdsgiverforening og søge om at blive medlem af arbejdsgiverforeningen, hvorved virksomheden vil blive omfattet af den eller de overenskomster, som arbejdsgiverforeningen og dens medlemmer er omfattet af.